Инсталирайте Steam
вход
|
език
Опростен китайски (简体中文)
Традиционен китайски (繁體中文)
Японски (日本語)
Корейски (한국어)
Тайландски (ไทย)
Чешки (Čeština)
Датски (Dansk)
Немски (Deutsch)
Английски (English)
Испански — Испания (Español — España)
Испански — Латинска Америка (Español — Latinoamérica)
Гръцки (Ελληνικά)
Френски (Français)
Италиански (Italiano)
Индонезийски (Bahasa Indonesia)
Унгарски (Magyar)
Холандски (Nederlands)
Норвежки (Norsk)
Полски (Polski)
Португалски (Português)
Бразилски португалски (Português — Brasil)
Румънски (Română)
Руски (Русский)
Финландски (Suomi)
Шведски (Svenska)
Турски (Türkçe)
Виетнамски (Tiếng Việt)
Украински (Українська)
Докладване на проблем с превода
Jeg har læst Descartes og Nietzsche her på det sidste, og jeg må sige, det har rystet mig i min grundvold. Jeg har svært ved at finde hoved og hale i mit udsyn på livet, og jeg er blevet nærmest "crippled" af det huld sådanne en omdrejning har skabt under mine fødder. Jeg anbefaler dog stadig at læse 1984 af George Orwell, som er en af de bedste bøger på nutidens kapitalisme og overvågning af den almene borger. For hvad kan vi gøre for at slippe fri? Det ved jeg ikke, men måske kan vi finde ud af det sammen.